Fællesspisning og foredrag af verdensmestrene

Nu, hvor vi har klargjort bierne til vinteren, så venter den mørke del af året. Heldigvis kan vi selv gøre noget for at holde tungsindet og kulden lidt på afstand. Foreningen vil nemlig gerne invitere dig og din partner eller en god ven til en rigtig glad aften d. 7. november, hvor vi først spiser sammen og derefter får besøg af Lars og Zofuz - de danske verdensmestre i honning. De to herrer er selvklart eksperter på deres felt og er altid spændende at høre på, også for din ledsager. Selve foredraget kan du læse mere om her, og det kan være, at vi får gæster fra nogle af naboforeningerne. Fællesspisningen er dog kun for os selv - lidt hygge skal man jo ha'.


Programmet for aftenen ser således ud:

18.00: Fællesspisning
Mad fra Rosengårdens Gårdbutik og Røgeri. Pris kr. 125 pr. person. Medbring drikkevarer til eget forbrug. Angiv i tilmeldingen, såfremt du ønsker vegetarisk menu

19.30: Foredrag
Gæster fra andre foreninger kan støde til

Tid: Torsdag d. 7. november 2019 kl. 18.00
Sted: Fussingø Naturskole, Vasevej 3, 8920 Randers NV

Tilmelding pr. mail senest søndag d. 3. november til Henrik, henrikkjaernielsen@hotmail.com

Populære indlæg