Sommerprogram 2020

Endelig, efter i lang tid ikke at kunne mødes som vi plejer, ser det nu ud til at lysne. Vi kan fremover, under behørig hensyntagen til afstand o.l., ses i skolebigården til diverse aktiviteter. Denne sommers forsinkede sommerprogram kan nu læses her. Mød op og få en snak med biavler-venner.

Vi går for alvor i gang d. 1 juni, hvor fokus er på aflæggere og parringskasser. Så er du forberedt, når vi en uge senere modtager de første dronninger via vores fælles indkøbsordning. Den traditionsrige slyngedag er selvfølgelig også på programmet, ligesom man finder den populære grill-aften, som dog i år har fået et tvist. Vi lægger nemlig op til, at man medbringer biavlseffekter til fremvisning eller salg, altså en form for "stumpemarked". Medbring også gerne en god idé, som evt. kan gøre nogle ting lettere eller smartere. Sommerudflugten går til Hobro, hvor vi besøger dronningeavler Ivan Nielsen.

Populære indlæg